Kjøbenhavns Raadhus. Afsnit 3
|
Kontorlokalerne i Forhusets Stue og 1ste Sal, der alle vende mod Gade, ere til højre for Hovedindgangen optagne af Magistratens lste Afdeling, dens Borgmester og Raadmand med Sekretariat, Skoledirektion og Statistisk Kontor; Kontorerne til venstre benyttes af Magistratens 2den Afdeling, dens Borgmester og Raadmand med Sekretariat, Hovedkasse, Bogholderi og Økonomikontor, samt den kommunale Revision. Blandt Kontorlokalerne er der ofret særlig Omhu paa Hovedkassen, der har flade Hvælvingslofter med Stukornamentik, farvet Træpanel og foran Kassererens Aflukke et stærkt Smedejernsgitter. Forhusets Gange faa Lys fra den store Hal. Her som i hele Bygningen ere Gangene i Stueetagen overhvælvede og paa 1ste Sal dækkede af flade Lofter, der staa i Træets naturlige, mørke Farve med enkelte malede Striber. Gangenes Gulve have overalt Terrazzobeklædning, hist og her indlagt med Mosaikmønstre. Hvælvinger og Vægge ere hvidkalkede og indrammes, hvor Murstenen staar udækket, af dennes røde Kanter. Kalkpudsen er delvis dekoreret med simple geometriske Mønstre eller Plantemotiver i faa Farver; Kalkmalerierne i hele Bygningen ere - med fuld Forstaaelse af Arkitektens Tanke - komponerede og udførte af Maleren Møller-Jensen. I Mellembygningens store Porthvælvinger lægger man især Mærke til Sidevæggenes øverste Parti: to smaa aabne Murbuer, støttede af korte Granitsøjler, hvis Kapitæler ere af Kalksten og smykkede med Dyrskulpturer: en Mus, Duer, en Skarnbasse. Gaar man fra Hallen gennem den venstre af disse Porte, kommer man til den ene af de overhvælvede Hovedtrapper., "Borgertrappen", som omsluttes af Taarnet. Trinene ere af flammet Granit, Væggene have mørkt Egetræs Panel og derover Stukornamentik, der ligesom i 2den Afdelings Borgmesterværelse - er laant fra Broderimønstre (Hedebosyning). Trappens Rækværk er af Egetræ med udskaarne Relieffer, som forestille et Tog af Haandværkere ved et stort Byggeforetagende: Tagdækker og Klokkestøber øverst og en Arkitekt nederst, sluttende Toget; disse Figurer ere tegnede af Maleren Slott-Møller. Et nydeligt Indkig i Porthvælvingen faar man fra 1ste Etages Trappeafsats. |
|
|
I Mellembygningens øverste Etage ligger da Borgerrepræsentationens Mødesal, der har aflang, Firkantet Form; dens Højde er 14 Alen, Længden 32 Alen. Salen har Bræddegulv, dækket med et grønt Tæppe. Væggene ere beklædte med højt Træpanel og derover hvidkalkede, med sparsom Brug af Stukprydelser i Vindueslysningerne; øverst paa den hvide Kalkpuds er malet en Frise af grønne Blade. Det svære Bjælkeloft, der er tømret af gamle Ædelgraner fra Jægersborg Dyrehave, staar i sin mørke Trætone med faa oplivende Farver og forgyldte Striber; i den mod Gaarden vendende Karnap er Stukloftet formel som en Muslingskal. To store Søjler, der bære Loftet ud for Karnappen, og Dørkarmene ved begge Indgange ere af norsk Marmor. |
|

