Guldæblerne i springvandet på Gl. Torv
Guldæblerne i Caritasspringvandet på Gammel Torv administreres af Københavns Vandforsyning. De tre æbler har vist tidligere været af træ og var dengang belagt med 24 karats bladguld. De vejede 30 g pr. styk.
Kilde: Københavns Vandforsyning, juni 1982.
I følge forhenværende metaltrykker Niels Bjørn Pedersen blev der i 1960'erne fremstillet 12 nye "æbler". De bestod af en 0,7 mm tynd messingplade presset til to halvkugler, der derefter blev sat sammen og forgyldt hos kobbersmed W. Jensen & Søn på Vesterbrogade.
Guldæblerne springer på fødselsdage i den kongelige familie samt Grundlovsdag. Det vil sige 16.4. for dronning Margrethe, 26.5. for kronprins Frederik, 11.6. for prins Henrik, samt 5.6. i anledning af Grundlovsdag.
Kilde: Politiken, 1. sektion, 31.5.2003, bagsiden.

