Rådhusbiblioteket
Ny film om Rådhuset
I januarsnummeret af tidsskriftet Stræderne, stå der, at interesserede kan se den nye film om Københavns Rådhus på biblioteket. Det er ikke helt rigtig. Men når filmen er kommet i handlen og den er blevet klargjort til udlån, er det muligt at låne den (og evt. at se den på bibliotekets publikums-pc.)
Fakta om filmen:
Et Raadhus til alvor og fest. Manus og instruktion: Nils Vest.
Martin Nyrops Rådhus i København, der stod færdigt i 1905, er helt enestående i dansk bygningshistorie. Der er stort set ingen ombygninger sket, inventaret genfindes mange steder i bygningen som det blev leveret dengang og kalkmaleri-udsmykningerne, der alle var leveret af Jens Møller-Jensen og godkendt af Nyrop selv, kan opleves af enhver besøgende. Filmen bliver en indlevet rejse i Nyrops univers, inclusive den dramatiske forhistorie, hvor arkitekten måtte kæmpe for sine idéer.
Rådhusbiblioteket er en specialsamling for Københavns historie og topografi samt kommunalforvaltning og jura. Biblioteket ligger på Københavns Rådhus.
Sådan finder du henvisninger til litteratur om København:
-
Søg i Københavns Bibliografi. 1980 og frem.
-
Københavns Bibliografi. Supplement 1966-79.
-
Før 1966: brug den trykte "Københavns Bibliografi: litteratur om København til 1950", 3 bind og supplement.
Nyt fra Rådhusbiblioteket
Rådhusbiblioteket har lanceret bloggen Nyt fra Rådhusbiblioteket. Her præsenteres et udvalg af de nye titler som tilgår biblioteket - og ældre litteratur støves af for at få nyt liv.
Rådhusbibliotekets hjemmeside rummer et særligt afsnit for digital litteratur om København. Du kan fx se topografen J. L. Ridters tegninger fra Aftenposten 1906-15, du kan studere Sterms Københavnskort fra 1840-41 eller du kan scrolle i Francis Becketts rigt illustrerede rådhusbog mm.
Vidste du, at..... spiret på Christiansborg Slot kun er 1,6 meter lavere end rådhustårnet? Se Rådhusbibliotekets Revl og krat (FAQ/OSS)
Denne hjemmeside er under fortsat udbygning - en del materialer ligger derfor en tid endnu på Rådhusbibliotekets gamle hjemmeside.

