Referat af brugerrådsmøde ved Vanløse bibliotek onsdag d. 26. august 2009
Tilstede: Ellen Wulff, Kaj Hansen, Poul Larsen, Steen Lorenzen, Ole Jensen og Trine Marie Ulleriks
Afbud: Ingrid Hansen, Tine Christensen
1 Nytænkning af det lokale demokrati
På majmødet havde vi en indledende meget spændende snak i brugerrådet omkring det fremtidige brugerinvolveringsarbejde. I forbindelse med den generelle organisationsændring har man også set på brugerinvolveringen, hvilket der også er kommet en foreløbig arbejdsrapport ud (udsendt med indkaldelsen). Det er væsentlig at betone at det er en arbejdsrapport og at den endelig stillingtagen til hvorledes brugerinvolveringen vil tage sig ud afventer både færdiggørelsen af det samlede organisationsprojekt samt ikke mindst politikernes stillingtagen til rammerne for fremtiden på dette område også. 1. september melder direktionen den endelige organisationsstruktur ud.
Der var generelt en kritisk holdning til form og indhold af rapporten – hvad vanskeliggør muligheden for at arbejde ud fra den; følgende er input fra bordet rundt:
Folk udefra i bestyrelser – hvorledes sikres det lokale islæt så?
Fordele ved bestyrelse i form af ansvar OG kompetence – der kan matche ledelserne. U/lønnet?
Indhold af bestyrelserne? Ikke ensbetydende med brugerråd, som vi kender det i dag.
Hvordan mener vi at brugerindflydelsen kan se ud i Vanløse?
Hvor valide er de tekniske brugerundersøgelse (fx på nettet)?
Væsentlige emner at tage stilling til omkring udlagt kompetence samt repræsentativitet.
Brugerinvolvering kan bidrage til at samle kræfterne ift. det politiske niveau.
Rapporten lægger op til en bred afprøvning af mange forskellige former for brugerinvolvering, brugerindflydelse, brugerundersøgelser…
Vi vendte bæredygtigheden i den hidtidige form, kendt fra bibliotekerne; der er kun få tilbage i København – og også dette er bevis på at der må arbejdes med nye former for brugerinvolvering.
For Vanløses vedkommende vil den nærliggende fusion af de to huse have direkte betydning for vores arbejde med brugerinvolvering i de to huse. Det vil også have betydning for arbejdet samt den enkeltes deltagelse i det fremtidige nye hus – og det er udgangspunktet for drøftelserne omkring hvordan brugerinvolveringen ser ud i fremtidens bibliotek og kulturhus. Fokus rundt om bordet på at sikre biblioteksdelen fremover – også ift. et eget personligt engagement i det fremtidige brugerrådsarbejde – samt at sikre det lokale islæt.
Der er et dobbelt blik på brugerinvolveringen: hvordan får vi overhovedet mobiliseret, engageret brugerne til at deltage i brugerrådsarbejdet og hvordan får vi sikret at de oplevelser, meninger etc. som ”alle brugere” har, bliver til viden for de ansatte mhp. udvikling af indholdet af bibliotek/kulturhus.
Fokus på at vi sikrer en bred mangfoldighed af brugerinvolvering således at vi kan få mange forskellige mennesker i tale. Det er også værd at overveje et mere uforpligtende ad-hoc-tilhørsforhold, således at man ikke nødvendigvis binder brugermedlemmerne/alle brugermedlemmerne til en længere periode – ”flydende brugerråd”/åbent hus et antal gange om året.
En anden væsentlig pointe er også at sikre klare rammer for arbejdet, kommunikationen etc. for at sikre udbyttet af arbejdet.
2 Oprettelse af læseklub
Henvisning til februar-mødets referat.
Steen trækker forslaget tilbage foreløbig – under hensyntagen til den snarlige sammenlægning af bibliotek/kulturhus. Herudover var en væsentlig pointe at vi forlods skal sikre at den nødvendige interesse er til stede herfor i lokalområdet.
3 Meddelelser
a efterårsprogram 2009 og herunder status for KØBENHAVN LÆSER
Programmet for bibliotek/kulturhus uddeltes og programmet for KØBENHAVN LÆSER blev gennemgået:
Hele ugen:
Bogbytning
Uformelle, litterære fyraftensmøder "hver" tirsdag, onsdag, torsdag
Lørdag:
Bif, brunch og biblio - visning af filmen Lad den rette komme ind.
Mandag:
Markering af Berlinmurens fald.
Onsdag:
Inger Christensen – mindeaften
Torsdag:
Bogdating a’la sidste år i samarbejde med Café Phister
Kaaberbøl og Friis/Drengen i kufferten; traditionel forfatterarrangement
Workshop for børn med børnebogsillustrator
b program for Demokratihjørnet de kommende måneder
Programmet runddeltes.
c status for flydende materialer
1. september indledes først heat, således at skønlitterære materialer ”flyder” fremover – altså ikke kommer tilbage til oprindeligt ejerbibliotek længere. Dette har blandt andet medført oprydning, sanering – og et eksorbitant bogsalg fra på fredag :-) Nyudpegede ”ansvarsbiblioteker” vil tage ansvar for udvalgte grupper af materialerne.
d rapport fra Borgerrådgiveren om handicaptilgængelighed bibliotek/kulturhus
Der var ikke voldsom kritik af hverken kulturhus eller bibliotek og de fleste problemfelter er allerede løst og vil fremgå af en kommende opfølgningsrapport.
Diverse:
Ny dato for det årlige dialogmøde for brugerrådsmedlemmer. Mødet finder nu sted: 5. november kl. 19-21 formentlig i Københavns Rådhus (nærmere oplysninger følger)
Fra 1. september 2009 tiltræder Trine Marie Ulleriks en 15-timers stilling som Mediekonsulent i bibliotekernes administration.
4 Evt.
Ole Jensen efterspurgte et andet navn for ”markedet” og fortalte i den forbindelse det pågående arbejde med indretning og omflytning i huset.
Næste møde er 7. oktober kl. 18; vi skal blandt andet tale om KFU-mødet d. 5. november 2009.
Under muntre former :-) afsluttedes mødet i god ro og orden.
/Trine Marie Ulleriks, 27. august 2009

