Litterær tur i Vesterbros mørke
En dyster kælder under Valdemarsgade, Bang & Jensen eller måske på et bordel? Tag med den lokale forfatter ud i mørket på Vesterbro, hvor han vil læse op af sin thriller på udvalgte locations fra bogen. Der vil blive oplæsning på steder, hvor der garanteret ikke er blevet læst op af en bog før.
”Skyerne over Vesterbro” er en tempofyldt historie fra Istedgade og omegn, hvor 32-årige Jonas desperat forsøger at få magt over de tilfældigheder, der pludselig ændrer hans liv. På hovedbanegården støder han ind i den slovakiske pige Kassia. Efter kort tid forsvinder hun sporløst. De næste 48 timer jagtes Jonas og han jagter Kassia og sandheden om hende.
Turen begynder og slutter på Vesterbro bibliotek og varer ca. 1 time.
Gratis entré.
