Beskeder på email og sms
Hvis du er tilmeldt låner og registrerer din email eller mobilnummer, kan du få følgende meddelelser elektronisk:
- Reserveringsmeddelelse
- Påmindelse 3 dage før lånetidens udløb
- Evt. hjemkaldelse 10 dage efter lånetidens udløb
Hvordan registrerer jeg email og mobilnummer?
Hvis du allerede er låner med en pinkode, kan du logge på og registrere dine oplysninger. Under "Dine data" kan du nu registrere din email-adresse og/eller mobilnummer.
Obs! Husk altid at have din aktuelle email-adresse og/eller dit nyeste mobilnummer registreret i vores system. Kun sådan kan du være sikker på at modtage vores elektroniske meddelelser.
Kan jeg både få besked på email, sms og brev?
Du kan både få besked på email og sms, hvis blot du registrerer begge dele. Men når du først har registreret email eller mobilnummer, kan du ikke længere få reserveringsmeddelelser eller hjemkaldelser pr. brev.
Hvad koster det?
Det koster ikke noget at få besked elektronisk. Du sparer endda udgiften til porto for reserveringsmeddelelser, som du ikke længere vil få tilsendt. Hvis du er i udlandet, er det som regel gratis at modtage SMS, dog er der visse lande der opkræver et gebyr.
Kan jeg forny inden lånetiden udløber?
Når du får en påmindelse om lånetidens udløb, vil der som regel være tre dage, til lånetiden udløber. Derfor kan du nå at forny materialet inden afleveringsfristen. Du kan dog hverken svare på mailen eller smsen fra bibliotekerne, men skal gøre det her på hjemmesiden:
Kan jeg vælge kun at få besked om fx reserveringer?
Når du først er tilmeldt med email eller mobilnummer, vil du modtage alle beskeder elektronisk. Der kan derfor ikke vælges nogen fra. Du kan dog sætte en regel op i dit email-program, så fx alle påmindelser om lånetidens udløb overføres til "slettet post". I Outlook laver du blot en regel, så alle mails med emnet ”Påmindelse fra Biblioteket” slettes.
Hvorfor har jeg ikke fået nogen påmindelse?
Oftest skyldes det, at din mobil har været slukket i længere tid (fx under ferie) eller din mail-indbakke er fyldt. Har du fået ny mail-adresse eller mobilnummer, skal du huske at ændre oplysningerne under "Dine data". Det er dit eget ansvar, at disse ting er i orden.
Hvordan framelder jeg mig igen?
Hvis du ikke ønsker at modtage elektroniske meddelelser længere, skal du slette både din e-mail og evt. mobilnummer. Vær opmærksom på, at du fremover skal betale porto for at få reserveringsmeddelelser pr. brev.
